Aktuelle Nyheder om dansktop og dansktopmusik




HILSEN FRA HENRIK FOG

henrikfog

Som tekstforfatter fik jeg lov til at overvære optagelserne

af SIFA TV BINGO inklusiv Jodleren fra Studsgårds

indslag i den direkte udsendelse.

Han sang “Jægeren fra Lapland”, som bygger på en virkelig hændelse.

Trods den eksotiske titel foregår handlingen på et hotel i Aalborg.

Også Hansi Hinterseer-hittet “Tiroler Berge” sang Jodleren i den helt dugfriske danske udgave,

som netop er udkommet hos TEWA.

Der var en meget afslappet, men top professionel, atmosfære blandt teamet med den altid rolige og velafbalancerede studievært Peter Skram i spidsen.

Jeg sad i kontrolrummet og fik syn for hvor mange ting der egentlig skal gå op i en højere enhed, eller rettere: hvor meget der kan gå galt.

Nummertrækning, telefonsluse og kommunikationen mellem producer og de 3 kameraer.

Det kan nok ikke undre så mange at studiets indretning får det til at virke større på TV, men sådan noget overrasker altid mig. Det der for mig kendetegner, at man har totalt styr på tingene, er at der også er tid til interne jokes og godmodige drillerier i værternes øresnegle.

Det stod helt klart at der skal meget til for at slå holdet bag udsendelserne ud af kurs.

En stor tak for at holdet havde overskud

til at lukke en “flue på væggen” ind i studierne den søndag.

Hilsen

Henrik Fog

Share

3 kommentarer | Tilføj din kommentar

  • 1 mona lisa togani skrev:

    henrik fog kender jeg som en utrolig dygtig og rammende forfatter – der er dybde og utrolig indsigt i alt hvad han laver. som det sidste nye – har han lige forfattet en tekst om min mand afdøde harry togani fakir og ildsluger og mig selv ,,og da min mand lærte mig kunsten med det han lavede (dog kunne jeg ikke ligge på sømsengen) så turnerede vi rundt både i og udland som de two tugani´s – det har henrik formået at skrive om på vers, og fået meget med i to vers, trods det ligger en utrolig stor og spændende historie bag.

  • 2 mona lisa togani skrev:

    en vigtig tilføjelse ….
    titlen på denne sang hedder ” den sidste fakir” og jeg selv har lavet en melodi dertil. nu venter jeg bare at kunne fortsætte med historien – til jeg er klar, det gør forondt endnu – da savnet er stort.

  • 3 mona lisa togani skrev:

    TAK Henrik Fog – for den utrolige flotte kærligheds sang
    ´´ Den sidste Fakir´´ – du har forstået, at skrive den på en måde der gør at en masse glade minder som min mand Ildsluger og Fakiren Harry Togani og jeg opnåede at få, da din tekst mest peger på kærligheden – men samtidig får fortalt, at min mand lærte mig kunsten med ´´at sluge ild´´ mm.
    Min sidste afsked til ham,,ved bisættelsen var, at spille de melodier han holdt allermest af – på min harmonika.
    Jeg fik bagefter at vide hvor gribende en afsked det var, da mine tårer bare løb ned af mine kinder uden at jeg bemærkede det selv. Den dag i dag er jeg stolt over at jeg klarede ar gøre det. Vh. ML.

Skriv en kommentar

Required

Required, hidden

XHTML Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments