ISHØJ-FESTMUSIKER PÅ KORSØR STADION
40-ÅRIGE FESTMUSIKER MARTIN JAKOBSEN
SPILLEDE OG SANG MANDAG

Trubaduren Hans Larsen havde engageret Martin Jakobsen til at underholde flere gange mandag den 26. juli til Korsør Ungdomsbrandvæsens sommerlejr, både fra det store telt og fra den store scene; men da der stadig ikke var udkommet underholdningsprogrammer til publikum, var det lidt småt med tilhørere, trods det fine vejr.

Martin Jakobsen oplyste, at han som festmusiker har ca 1000 nr. at vælge i mellem, heraf er de 300 egne kompositioner – nogle i samarbejde med sangskriveren Kurt Bønnerup, Korsør – og det er foreløbig blevet til 9 cd-udgivelser.

Martin afslørede, at han pt arbejder på et nyt cd-projekt sammen med 6 andre solister. En ny skive med 14 numre skulle gerne se dagens lys en gang i 2011.
