Aktuelle Nyheder om dansktop og dansktopmusik




EN HYGSOM LØRDAG I NYKØBING F.

KAN NOK BLIVE VANEDANNENDE AT BESØGE REVYEN OG BYEN

Jeg har aldrig tidligere været i Nykøbing F., men i år skulle revyen altså ses – og hvilken flot og morsom oplevelse det blev, lørdag den 7. august.

Jeg forstår til fulde de gode anmeldelser, der er blevet revyfolkene til del – hele holdet var bare så oplagte og gav publikum mere end i hvert fald jeg havde forventet.

Jeg har set en del revyer gennem tiden, men denne her er så absolut helt i top! – Ok, måske er et nummer som “Klimakampen” lidt forældet allerede nu og “Det gamle landsbyhospital” ikke helt opdateret  fsva privathospitalernes nye trængsler pga de mange millioner, der i de seneste år er tilflydt de danske sygehusregioner. Men teksterne er jo skrevet for længe siden – og dog lykkedes det at få indflettet den kommende royale tvillingefødsel.

Men bortset fra det, så hyggede vi os, klappede, grinede og morede os glimrende – og skal jeg nævne et par præstationer udover det sædvanlige må det blive Karsten Jansfort som kronprinsen, suveræne Flemming Krøll, der oven i købet svævede rundt under sceneloftet i ført en heftig rød lantinkjole. Men over dem alle strålede Jeanne Boel, såvel i #Tøsefrokost” som ikke mindst i den ustyrlig morsomme “Det er smørret der gør’et” – en helt vanvittig morsom præstation, som må kåres som landets bedste i år !!!

Det skal også nævnes, at Flemming Krøll kom på scenen iført guitar og pæn alvor og sang og spillede en flot hyldest til vores allesammens  Grethe Sønck, der jo fik sig mange store successer på netop den scene i Revykøbing – Bifaldet var naturligvis stort!

ALT I ALT – Se denne revy nu – for den 28. august er det for sent!

Det var sidste festugedag i Nykøbing og tiden blev også benyttet til at lytte til musikken på Torvet : Nykøbing F. Postorkester  underholdt hyggeligt og godt og deres cd-sælger IB FOSS  bakkede op, men måtte indrømme, at det vist er de færreste i dette orkester, der er brevbærere.

Sangerinden Annemette Hess forklarede og sang – helt røgfrit – de gode gamle evergreens, som vi kunne synge med på.  Men vi savnede nok noget helt nyt fra den dygtige sangerinde. Aftenen sluttede vi af med  spisning i Zsarens hus – en lille gårdhave midt i byen – og så stod der 

 Burgermeister  på Torvescenen – et forrygende band med en om muligt mere forrygende forsanger Lars – der også kunne sine danske klassikere fra Peter Belli til Otto Brandenburg.

Men igen savnede man noget helt nyt, hvilket dog ikke forstyrrede indtrykket af et superband,  som jeg aldrig tidligere havde hørt om.

Jo, jeg tror,  Nykøbing F. bestemt vil være et gensyn værd inden alt for længe..

Mange gode hilsner

Kurt Bønnerup

sangværkstedet

Alhøjvænget 28 – 4220 Korsør

Share

Skriv en kommentar

Required

Required, hidden

XHTML Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments