Danskerne tager det kloge valg i krisen – vi anlægger solcelletag

For lidt over et halvt år siden invaderede Rusland Ukraine. For første gang i mange, mange år var der nu krig på europæisk grund. Dette var en voldsom opvågning til hele Europa, men vi kunne formentlig ikke forudsige alle de konsekvenser, som det ville have for den enkelte dansker. I en periode frygtede flere, at krigen kunne komme tættere på, så det blev til fare for danskerne. Derefter fulgte bekymringerne om de mange flygtninge, som strømmede til fra Ukraine. Danskere åbnede deres hjem og rakte ud og tog imod. Så kom der voldsomme prisstigninger på benzin og diesel. Og så steg elpriserne. Mange af disse ting var danskerne ikke herre over. Der var ikke meget, som man kunne kontrollere eller regulere på. Men de stigende elpriser har fået gang i danskernes handlekraft. Flere omlægger privat til grøn energi, for at få overskuelige elpriser igen.

 

Danskerne anlægger solcelletag

De skyhøje elpriser har fået flere og flere danskere til at anlægge solcelletag. Der har været stor fokus på vedvarende energi fra statens side. Et udtalt ønske om at investere i vedvarende energi på landsplan. Lave flere vindmøller, opsætte solcellemarker. Men alt dette virker ikke til at kunne sænke danskernes elregning, indenfor den nærmeste fremtid. Derfor har danskerne taget sagen i egen hånd og investerer nu selv i solcelletag. Ved at anlægge solcelletag på sin private ejendom, kan man bidrage til sit eget strømforbrug. I Danmark kan de færreste dække hele deres strømforbrug med et solcelletag, men alligevel kan det gøre en enorm forskel for danskernes privatøkonomi, at de ikke skal betale skyhøje priser, fordi vi står uden den russiske gas.

 

Langsigtede løsninger

Tidligere har man i forskellige kriser set, at borgere i blinde griber efter løsninger, som hurtigt kan hjælpe. Men i denne krise ser vi i stedet borgere, som investerer i en tid med inflation. Investerer i langsigtede løsninger, som over tid kan gøre en enorm forskel for deres egen økonomi, men også for klimaet. For den vedvarende energi er en mere bæredygtig løsning. Og ved at anlægge solcelletag, bruger danskerne penge i en tid, hvor inflationen har gjort, at alting er dyrt. Derfor bryder mange danskere egentlig med det instinktive handlemønster, som man tidligere har set i kriser. Danskerne vælger en vedvarende løsning, hvor et solcelletag kan sænke udgifterne, selvom det er en enorm investering, og priserne er højere nu, end de formentlig vil være om ti år. Dansker tager altså den modige beslutning om at investere i solcelletag og vedvarende energi, på trods af vores instinktive lyst til at holde på vores penge indtil inflationen igen er under kontrol. Dette skyldes blandt andet en god oplysning, som man ikke ser i alle lande, når de bliver ramt at kriser.