Iværksætterduo lancerer ny sammenligningsplatform for lydbogsapps
Iværksætterduoen bestående af Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou driver med succes flere forskellige sammenligningsplatformen, og for nyligt tilføjede de et nyt site til deres portefølje – nemlig Lydbølgen.dk, hvor danskerne kan sammenligne lydbogsapps.
Hvis du holder af god litteratur, men har svært ved at finde tid i din dagligdag til at få læst alt det, du vil, så bør du overveje at oprette dig hos en eller flere lydbogsapps.
Diverse lydbogsapps byder nemlig typisk på adgang til mere end 200.000 forskellige bogtitler, og den helt store fordel ved lydbøger er, at disse kan konsumeres på tidspunkter, hvor du laver noget andet. Eksempler på dette kunne være, når du kører i bil, eller når du gør rent.
Få hjælp til at vælge den rette lydbogsapp
De seneste år er der kommet en del nye lydbogsapps til det samlede marked, og derfor forstår vi godt, hvis du er lidt forvirret omkring, hvilken lydbogsapp du bør vælge.
Heldigvis er hjælpen nær. Som bemærket er Lydbølgen.dk nemlig blevet lanceret for nyligt af makkerparret Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou.
Dette site er en overskuelig sammenligningsplatform, hvor enhver, der overvejer at oprette sig hos en lydbogsapp kan finde den rådgivning, som vedkommende har brug for, for at vælge den lydbogsapp, der passer bedst til vedkommende.
”Lydbølgen.dk er vores nyeste skud på stammen inden for sammenligningsplatforme. I forbindelse med skabelsen af Lydbølgen.dk har vi brugt al den viden, vi har optjent i forbindelse med vores andre sammenligningsplatforme, med henblik på at lave en så god platform som overhovedet muligt,” forklarer Jesper Nørskov Jensen.
Lyt gratis til lydbøger i lang tid
Hvis du endnu ikke har oprettet dig hos nogen af de danske lydbogsapps, så vil du kunne lytte gratis til lydbøger i rigtig mange måneder.
Dette skyldes, at stort set alle lydbogsapps tilbyder en gratis prøveperiode til deres medlemmer, og denne prøveperiode er som regel minimum 30 dage.
Et trick er derfor at oprette sig hos alle lydbogsapps og afmelde sig inden prøveperioden udløber. Gør du dette, vil du kunne lytte til god litteratur gratis i mere end et halvt år.
Det er dog vigtigt, du er vågen og får afmeldt dig hver gang, da samtlige apps automatisk fornyer ens medlemskab, medmindre man beder dem om andet.
BookBeat og Mofibo er de bedste bedømte
Hos Lydbølgen.dk har man anmeldt og vurderet en række af de mest populære danske lydbogsapps, og de to apps, der har klaret sig bedst i disse tests, er BookBeat og Mofibo, som begge har præsteret en score, der hedder 4,4 ud af 5 stjerner.
Generelt set er bundniveauet dog ret højt blandt danske lydbogsapps, hvilket kommer til udtryk ved, ingen af de apps, som Lydbølgen i skrivende stund har anmeldt, har scoret mindre end 3,6 ud af 5 stjerner.