Det perfekte lagen til de hede nætter

Sommeren er i den grad kommet til Danmark, og mens sommeren primært betyder lange og lyse dage med sol og en masse timer udenfor, så betyder det også hede nætter, hvor det kan være svært at sove ordentligt om natten.

Du kan selvfølgelig komme de hede nætter til livs ved at investere i en blæser, som kan stå på dit soveværelse og blæse luft på den gennem natten. Men hvis du ikke er så meget til at ligge og lytte på en blæser hele natten, så kan du også vælge at udskifte dine gamle lagner med et bambus lagen.

For med et lagen af bambus vil du faktisk opleve at svede mindre om natten og temperaturen vil også føles langt mere behagelig.

Hvad er det, bambus kan?

Bambus er faktisk et materiale, som du hurtigt vil komme til at elske, når du først har prøvet det. For det første føles bambus lige så blødt som silke, men det har ikke den der klæbende fornemmelse, som silke ofte har.

Derudover så er bambus et meget stærkt absorberende materiale, som kan optage fugt fra din krop hurtigt og dermed effektivt få fugten væk fra dig. Fugten fra lagnet afgives derefter op til tre gange hurtigere end fugt fra bomuld. Så hvis du er en person, der har det med at svede meget om natten, så er bambus med andre ord det helt rigtige materiale for dig.

Og faktisk er bambus et godt materiale til alle årstider. Lagner af bambus føles nemlig temperaturregulerende, og det vil sige, at når det er køligt, vil bambus holde godt på varmen, mens det vil føles dejligt kølende, når det er varmt.

Heldigvis også nemt at vaske

Med alle de fordele, der følger med et lagen af bambus, så kunne man næsten blive fristet til at tro, at der så er en eller anden ulempe at finde et sted. Men det er der faktisk ikke.

For bambuslagner er også rigtig nemme at vaske. Man skal bare lige vide, hvordan man vasker dem korrekt. Det er nemlig vigtigt, at du ikke vasker dine lagner på mere end 30 til 40 grader. Fibrene i et lagen af bambus er nemlig følsomme overfor høj varme, og de bliver svækket i våd tilstand. Tekstilet kan derfor begynde at blive smudset på overfladen, hvis det valskes på mere end 40 grader.

Heldigvis tørrer et lagen af bambus abnormt hurtigt, og det er faktisk slet ikke nødvendigt at smide det i tørretumbleren. Du kan lige så let tørre lagnet i luften, og det vil stadig føles både blødt og lækkert at sove på.