Du skal vide disse ting, inden du starter med at investere

Der er som altid en række ting, du skal vide, inden du går i gang med noget. Dette gør sig specielt gældende ved investeringer. Investeringer kan nemlig gøre, at du tjener en masse penge eller taber en masse penge. Man hører kun de gode historier, hvor folk har tjent godt på aktier. Vi kan dog fortælle dig, at mange folk – flere end du forventer – taber penge på at handle med aktier. Du skal derfor ikke investere mere, end du kan tåle at tabe. Afklar altid med dig selv, hvor meget du kan tåle at tabe, din tidshorisont og din risikoprofil. Disse ting vil nemlig afgøre, hvad du skal eller burde investere i.

Bemærk: Denne artikel skal ikke fungere som opfordring til eller rådgivning om investering. Du bør søge professionel hjælp, inden du investerer i noget bestemt.

 

Gebyrer og kurtage

Start med at investere allerede i dag, men husk at det ikke er gratis at handle med aktier. Der findes nemlig gebyrer og kurtage, som du skal være opmærksom på. Mange siger, at du skal lade være med at foretage mange små handler, når du handler med aktier. I dette afsnit undersøger vi hvorfor.

 

Når du skal købe og/eller sælge aktier på danske platforme, så skal du betale det, der hedder kurtage. Kurtage er som sådan bare et gebyr for selve handlen. Opretter du dig på den populære platform Nordnet, så annoncerer de med en kurtage på 0,1%. Dette er meget lavt, og det er i princippet meget fornuftigt. Du skal dog være opmærksom på, at det koster minimum 29 kroner per handel. Så hvis du ikke kommer op på 29 kroner i form af de 0,1%, så betaler du alligevel 29 kroner per handel. Det er det, folk snakker om. Handler du derfor småpenge frem og tilbage, vil al din profit blive slugt af disse gebyrer.

 

Indeksfonde kan være billigere

Det kan være en god idé at investere i indeksfonde, fordi de er meget billige. Du skal heller ikke foretage dig noget, og du spreder din risiko ud på forskellige aktier. Kører vi videre på eksemplet med Nordnet, så har de også deres egne fonde. Disse kan du handle helt uden kurtage, og du betaler et årligt administrationsgebyr. Dette gebyr er meget standard, og det er ikke gratis at drive en fond. Du behøver selvfølgelig ikke at vælge Nordnets egne fonde, men disse har som nævnt ikke kurtage.

 

Indeksfonde er ikke det eneste alternativ til aktier. Har du det bedre med risiko, så kan du også opnå et større afkast ved at investere i mere risikable investeringer. Dette kunne eksempelvis være investering i kryptovaluta. Du bør dog sætte dig ind i det tekniske, inden du investerer i kryptovalutaer.