Hvad gør man med en knækket tand?
Står du også med en knækket tand og ved ikke helt, hvad du nu skal gøre? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Selvom tænder for det meste er stærke og ikke vil knække, kan det desværre ske en gang i mellem. For eksempel hvis noget udefra rammer og står noget af tanden. I artiklen her kan du få at vide, hvad du skal gøre, når du har en knækket tand.
Tag den med ro
Selvom du sikkert har lyst til at gå i panik, hvis din tand skulle knække, skal du dog tage den helt med ro. Ofte kan en knækket tand reddes. Det er ofte kun, hvis hele tandkronen eller roden flækker, at tanden må fjernes. Så tag den med ro og ring til en tandlæge.
En knækket tand er akut behandling
Når du lige har skabt dig et overblik over, hvor slemt den knækkede tand ser ud, er det tid til, at du skal ringe hen til din tandlæge og få en akut tid. En knækket tand er nemlig noget, som kræver en akut behandling. Du kan ikke gøre noget ved den knækkede tand selv, og derfor skal du kontakte en professionel.
Behandling af en knækket tand
Hvad sker der så i forhold til selve behandlingen af den knækkede tand? Nogle gange er det nok med en simpel plastfyldning. Dette er ofte nok, hvis det ikke er et slemt knæk, der er kommet på tanden. Andre gange er det dog nødvendigt med en kronebehandling, som vil gå dybere ind og behandle den knækkede tand. I alvorlige tilfælde kan det dog blive nødvendigt at udføre en rodbehandling efterfulgt af en kronebehandling. Det er især, hvis selve nerven i tanden er blevet påvirket af knækket. Dog er det vigtigt at finde den rigtige behandling, så den knækkede tand kan hele bedst muligt og hurtigst muligt. På den måde kan du undgå men og senere behandlinger af tanden, da dette godt kan løbe op i pris, hvis den samme skade skal repareres igen og igen.