Kreating du lave på en regnvejrsdag

Vi kender det allesammen – Himlen har åbnet sig, og det står ned i stænger, det kan være mange ting: Trælst, irriterende og ødelæggende for ens planer, men det kan også være super hyggeligt og indbyder til kreatid, stearinlys og hygge.

Tegn på lys

Med fine candle liners, får du muligheden for at lave dine helt egne personlige lys. Du kan tegne på alle farver og typer af lys (dog ikke fyrfadslys). Lav smukke eller sjove lys med de fine lys farver. Det er kun fantasien der sætter grænser, lav både store mønstre og små detaljer. Den fine spids på farven og lidt koncentration gør det let at lave figurer og mønstre. Du kan også skrive på lysene, fx til særlige lejligheder, fødselsdage osv.
Lysene skal efterfølgende tørre 20-40 min afhængig af tykkelsen på motivet. Man kan evt. også lave personlige lys til gaver eller gavekurven, dekorer to lys, lad dem tørre og bind et fint silkebånd om – det ligner en million.

Mal på lærred

Både børn og voksne kan skabe små kunstværker med akrylfarver og lærreder. Akrylmaling er vandbaseret og nemt at arbejde med. Det er tilgængeligt og ofte til en rigtig god pris.
Med grundfarver rød, blå og gul kan man nemt blande en masse nye farver.

Slip kreativiteten løs – sæt fx. tape i mønster, på et lærred og mal så henover med flotte farver, når tapen pilles af, kommer der er en fint grafisk motiv frem.
Akrylmaling er også velegnet til hånd og fodaftryk på lærred.

Akrylmaling har en hurtig tørretid, der gør det nemmere flotte detaljer og benytte lag på lag metoden.

Lav perleplader

Med Hama rørperler i alverdens farver, er det blot at slippe fantasien fri og lade magien begynde. Alt du behøver er rørperler, perleplader, strygejern og strygepapir/bagepapir.
Der findes over 60 forskellige farver Hama perler, og næsten lige så mange forskellige plader, du bestemmer selv om du vil slippe kreativiteten løs på en geometrisk plade eller om om hellere vil have en ramme for motivet og bruge en perleplade formet som en hund, hest, bogstaver – mulighederne er næsten uendelige.

Lav blot motivet på pladen, stryg med runde bevægelser ved ca 180 grader, du må ikke presse med strygejernet, eller holde det det samme sted for længe. Pil det fine motiv af pladen og læg det i pres fx. under en bog.
Perler er sjove for både store og små og en super hyggelig aktivitet til en regnvejrsdag.